Image default
Tips & Tricks til foto

Guide til filtyper for foto amatøren

Guide til filtyper for foto amatøren

 

Har du styr på hvad de forskellige fil typer står for? For hvornår skal du bruge hvilken type af fil? Det ser vi nærmere på i denne artikel der omhandler forskellige filtyper

Når man arbejder med fotografi og fotos er det ikke helt lige meget hvordan du gemmer dine filer, og i hvilket format. Det gælder både når vi snakker om print, eller filer du skal bruge på internettet.

Jeg har samlet en lille oversigt over de mest almindeligt anvendte filformater, du kan støde på som fotograf, og beskrevet hvornår du skal bruger dem. JPG (eller JPEG)

JPEG

JPEG er nok det meste kendte og anvendte format, man har har at gøre med som fotografer. Måske fordi denne filtype klarer sig utrolig godt på nogle vigtige områder. Herunder komprimering og filstørrelse.

Man kan formindske størrelsen af et billede ganske drastisk ved at komprimere det i en JPG fil. Til gengæld må vi leve med, at kvaliteten af billedet forringes i takt med at komprimeringen øges.

JPEG er et såkaldt “destruktivt” billedformat, hvilket betyder, at filen (data i filen) ødelægges hver gang den gemmes påny.

JPG er særdeles velegnet til internet og kan også bruges til print af billeder.

GIF

Filtypen GIF understøtter animationer. Hvis du nogensinde har set et bevægeligt billede på nettet eller en reklame, er det med stor sandsynlighed en GIF fil, du har set.

Der er begrænsede farve-informationer i GIF-filer, så de er ikke egnet til fotos. Til gengæld kan GIF’er arbejde med transparens, så du får gennemsigtighed. GIF bruges typisk til små animationer på internet.

RAW

RAW er et format der kommer direkte fra kameraet. Det kan sidestilles lidt med datidens analoge negativer – altså en “ufremkaldt fil”, der kræver en eller anden form for efterbehandling.
Hvis dit kamera kan, så indstil det til at optage RAW format. Det er et af de allervigtigste råd jeg kan give. SKYD RAW. Det giver dig et langt større råderum med dine billeder. Både hvis du skal behandle dem i Adobe Lightroom, eller for den sags skyld i Photoshop.

Læs lidt mere om hvorfor du skal skyde RAW.

RAW formatet skal behandles før det kan bruges til skærm og tryk.

PNG

PNG filen har alpha-kanal, så du kan lave transparens (gennemsigtighed).
For nemheds skyld, kan du anse en PNG lidt som en JPG med mulighed for gennemsigtighed.

En PNG-fil er typisk relativt stor, dog i god kvalitet og ukomprimeret – Du mister ikke data/kvalitet i filen, uanset hvor ofte du gemmer den.

PNG er egnet til internet, hvor man har brug for gennemsigtighed.

 

BMP (Bitmap Picture)

Gammel billede-filtype, der er udviklet af Microsoft i forbindelse med de tidligste windows-versioner. De fleste kender det måske fra Paint i gamle dage.

BMP er ligesom PNG en ukomprimeret filtype og derfor relativt tung at indlæse på nettet. Filtypen er så småt på exit og nærmest uden eksistensgrundlag efter vi har fået PNG, der er en moderne pendant til BMP.

TIFF

TIFF bruges sjældent i dag til fotografier. TIFF blev (og bliver stadig i mindre omfang) brugt til tryksager, men bruges i dag sjældent til fotografier alene. TIFF-filformatet kan gemmes med layers, masks og channels – dog uden alpha-kanal (transparent kanal).

TIFF skal kun bruges til tryk.

EPS

Filtype der egner sig godt til logoer og andre grafiske elementer, der potentielt skal skaleres op i størrelse. EPS understøtter nemlig vector-grafik og kan derfor skaleres ubegrænset, såfremt filen indeholder vektordata fra f.eks Illustrator eller Photoshop.

EPS er kun til brug på tryk.

PSD

PSD er Photoshops arbejdsformat. Det indeholder informationer om alt, hvad du har foretaget af redigering i Photoshop. Lag, masks, channels, shapes osv.

PSD er typisk kun en arbejdsfil, der skal gemmes i et andet format før det kan bruges på skærm eller til tryk.

 

 

Related posts

Anbefalede Memory Cards til Nikon D5600

admin

Kommer Canon’s nye kamera virkelig til at hedde 90D ret længe?

admin

IrfanView atter et godt alternativ til Adobe Lightroom

admin

Skriv en kommentar

Log ind

X

Register

Read more:
De 5 mest almindelige foto fejl og hvordan man undgår at lave dem

De 5 mest almindelige foto fejl og hvordan man undgår at lave dem   Udvikl nogle gode vaner, når du...

Close